
Antal: 1 portion
Tid: 15 min.
Sværhedsgrad: Nem
Prisleje: Sidst på måneden
Fryseegnet: Nej
Ingredienser:
3 skiver bacon
2 æg
1 lille blommetomat
½ lille rødløg
1 skive hvid ost
Lidt revet cheddar
Fedtstof til stegning
Evt. purløg/persille som pynt
Fremgangsmåde:
Vigtigt: Sørg for at holde en lav temperatur da der ikke skal røres overhoved undervejs.
Hak løget groft og skær baconen i mellemstore stykker og steg let på en varm pande. Anvend gerne en portionstørrelse pande for det bedste resultat.
Fordel en skive af din almindelige skæreost ovenpå.
Pisk æggene sammen og når osten er smeltet hældes æggemassen over så det dækker mere eller mindre.
Skær tomaten i skiver og læg ovenpå inden æggene er stivnet helt.
Riv slutvist en smule orange cheddar over og lad det smelte.
Top evt. med lidt persille/purløg og nyd dit eget lille stykke af himlen.
Baggrund:
Dette er nok verdens bedste omeletopskrift jeg faldt over for nogle år siden og lige siden har det været min yndlings. Der er bare noget med denne kombi der er fantastisk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar