Da jeg skulle til at flytte hjemmefra for første gang fik jeg at vide, at det var meget urealistisk at forvente at kunne leve for kun 1000 kr. om måneden til mad og andre husholdningsartikler, så derfor tog jeg selvfølgelig det som en udfordring og vil dele mine tips og tricks med andre i samme situation.
Du vil her finde en samling af lækre opskrifter der kan holde det stramme budget for den travle studerende med eksempler på de ekstremt billige til de lidt dyrere, men stadig overkommelige retter, samt andre tricks som kan være med til at berige din hverdag på SU (eller hvis budgettet bare er lidt stramt)

onsdag den 8. marts 2017

Karrykål

Karrykål
Antal: 4 portioner
Tid: 25-35 min.
Sværhedsgrad: Nem
Prisleje: Sidst på måneden
Fryseegnet: Ja

Ingredienser:
300-500 g fintsnittet kål (f.eks. hvidkål eller kålmix)
500 g. hakket svinekød
3 dl ris
1 løg
1 spsk. olie
2 tsk. karry
Salt
Peber
Evt. fuldkornsbrød

Fremgangsmåde:
Sæt risene til kogning (10 min.)
Pil og hak løget.
Svits kødet på en varm, dyb pande/gryde med lidt olie og karry og tilsæt løg, kål (gem gerne noget til pynt), salt og peber.
Skru ned for varmen, tilsæt risene og læg låg over.
Lad det simre færdigt i godt og vel 20 minutter.
Smag til med ekstra salt, peber og karry.
Server gerne med noget lækkert fuldkornsbrød til og pynt med lidt tilbageværende frisk kål.

Baggrund:
Karrykål er det nemmeste at tilberede og da det udgår et lækkert, sundt og billigt måltid så er denne ret i hvert fald en succes i mit hjem :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar