Hurtige, simple fladbrød
Antal: 4-5 stk.
Tid: ca. 10 min.
Sværhedsgrad: Nem
Prisklasse: Sidst på måneden
Fryseegnet: Nej
Ingredienser:
175 g. mel + ekstra
1½ dl vand
1 tsk. salt
Lidt olie (anbefaler olivenolie)
Groft salt
Krydderier
Fremgangsmåde:
Kom mel, den ene teske salt og vandet i en skål og bland.
Opvarm panden til middel-høj varme.
Hæld derpå dejen på bordet og ælt ekstra mel i manuelt til det ikke længere klistre til fingrene og form til runde "pandekager" med fingrene eller med en kagerulle, kom olie, salt og krydderier på den ene side og kom på panden når den er varm. Krydr den anden side.
Giv fladbrødene ca. 3 minutter på hver side
Baggrund:
Fladbrød er en af de mest simple opskrifter i verden og stort set alle kulturer har sin egen udgave af denne ret med variationer som det indiske naanbrød, Kinas laobing og den italienske version kaldet piadina.
Fælles for disse er enkeltheden og så er det ikke skidt at det er så sindssygt billigt at lave.
Da jeg skulle til at flytte hjemmefra for første gang fik jeg at vide, at det var meget urealistisk at forvente at kunne leve for kun 1000 kr. om måneden til mad og andre husholdningsartikler, så derfor tog jeg selvfølgelig det som en udfordring og vil dele mine tips og tricks med andre i samme situation.
Du vil her finde en samling af lækre opskrifter der kan holde det stramme budget for den travle studerende med eksempler på de ekstremt billige til de lidt dyrere, men stadig overkommelige retter, samt andre tricks som kan være med til at berige din hverdag på SU (eller hvis budgettet bare er lidt stramt)

tirsdag den 9. august 2016
Fladbrød
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar