I frikadeller:
Kom en håndfuld havregryn i frikadellefarsen for en god konsistens. Se mit opslag tidligere i bloggen for opskriften.
Panering:
Brug fint- eller groftmalet havregryn til panering i stedet for f.eks. rasp eller mel når du steger en lækker bøf, fiskefingre eller kom det på et par skiver aubergine inden du bager dem i ovnen. Havregryn er med til at give en lidt anderledes smag mens de stadig bliver sprøde.
Hjemmelavet havredrik:
En opskrift perfekt for folk der er laktoseintolerante/har svært ved at fordøje mælk/hudproblemer og er et super nemt alternativ til at gå ud og købe det.
1 spsk. havregryn pr.
1 dl vand
Honning/sukker til at søde med
Evt. lidt kanel/vanilje for den gode smag
Bland havregryn og vand og rør i ca. 1 minut indtil vandet bliver hvidt. Hæld vandet fra (si igennem et rent viskestykke for at opnå et helt hvidt resultat) og sød væsken til du er tilfreds.
Drik det varmt eller koldt.
Anvend opskriften fra før, men efterlad en smule af havregrynene i væsken og blend. Brug i supper, bagværk, te/kaffe/kakao eller til at lave is med (har ikke selv afprøvet det sidstnævnte, men det skulle fungere udemærket)
Erstatning for mel:
Erstat dele eller al mel i nogle opskrifter med havregryn. Eksempelvis til smuldredej (der kommer en opskrift senere) erstattes 1/3 af melet med havregryn.
Baggrund:
Havregryn har mange gode egenskaber ud over at være super billigt og mættende:
- Regulerer blodsukkeret og fremmer fordøjelsen - Grundet sit indhold af opløselige fibre
- Mindsker forhøjet blodtryk og kolesteroltal - Grundet sit indhold af beta-glucan + har antioxidante egenskaber
- Styrker immunforsvaret - Igen pga. beta-glucan
- Er vanddrivende - Er med til at eliminere urinsyre og hjælper med at fjerne overskydende væske
- Mindsker risiko for kræft - Indeholder lignaner og fytoøstrogener der er med til at forebygge hormon-relateret kræft (altså særligt gavnligt for kvinder i overgangsalderen)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar