Da jeg skulle til at flytte hjemmefra for første gang fik jeg at vide, at det var meget urealistisk at forvente at kunne leve for kun 1000 kr. om måneden til mad og andre husholdningsartikler, så derfor tog jeg selvfølgelig det som en udfordring og vil dele mine tips og tricks med andre i samme situation.
Du vil her finde en samling af lækre opskrifter der kan holde det stramme budget for den travle studerende med eksempler på de ekstremt billige til de lidt dyrere, men stadig overkommelige retter, samt andre tricks som kan være med til at berige din hverdag på SU (eller hvis budgettet bare er lidt stramt)

fredag den 30. december 2016

Ostebomber

Ostebomber med hvidløg

Antal: 14-16 stk.
Tid: 20 min.
Sværhedsgrad: Nem-Middelsvær
Prisklasse: Sidst på måneden
Fryseegnet: Tvivler

Ingredienser:
1 pakke tærte-/pizzadej
100 gram cheddar i terninger
3 spsk. smør
1-2 fed hvidløg, hakket fint
0,75 dl revet parmesanost
2 spsk. persille (evt. tørret)

Fremgangsmåde:
Fordel dejen i 14-16 mindre stykker og placer ét stykke ost på hver dejklump.
Fold dejen omkring osten så den fuldstændigt dækkes og rul dem til kugler.
Sæt ovnen på 175 grader celsius og mens ovnen varmes op sauteres det finthakkede hvidløg på en pande i smørret. Kom det i en lille skål.
I en anden skål blandes den revet ost sammen med persillen.
Dyp bollerne i osten og rul dem i osteblandingen. Sæt dem derpå på en bageplade med bagepapir og bag i ovnen i omkring 10-12 minutter indtil osten er blevet gylden.
Server som forret, kødfri hovedret eller som mellemmåltid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar